Godt at vide



7adGrundejerforeningen "Solvænget" ejer grundstykke 7ad. langs Lille Vejleå. Det er grundejerforeningens fællesareal med bord og bænke, bådtrappe og to piletræer. Fællesarealet er indtil nabo afgrænset af buksbom.

https://map.krak.dk/go/matrikler

Regler for pasning af grundejerforeningens grundstykke ved åen.Enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen i 2015:

Vandløbsbræmmen ved Lille Vejleå (2 meter ud fra bolværket) er ejet af Greve Kommune.I Regulativet for Lille Vejleå §7.1 står "På to meter brede bræmmer langs vandløbets øverste kant, må der ikke foretages nogen form for dyrkning, jordbehandling eller terrænændring"

Kun Greve Kommune må foretage pleje af bræmmen. Ønsker om ændring af beplantning i vandløbsbræmmen afleveres skriftligt til formanden, hvorefter det behandles på generalforsamlingen. Beplantes vandløbsbræmmen uden hensyn til §7.1, tager bestyrelsen kontakt til kommunen.

Vandløbet vedligeholdes af Ishøj Kommune, som skal kontaktes i forbindelse med vandløbsvedligehold. Bestyrelsen tager kontakt til Ishøj Kommune.

Grundejerforeningens grundstykke er omfattet af §7.2 i Regulativet for Lille Vejleå. Ifølge §7.7 i regulativet må " Vandløbet ikke tilføjes faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan foranledige aflejringer i vandløbet eller forurene dets vand. jf. miljøbeskyttelsesloven"

Beskæring af piletræerne til den gamle beskæring hvert 4.-5. år udført af en professionel.

En Hegnsynsprotokol fra den 16.05.08 angiver, at buksbom plantes i en afstand af 1.8 m langs skellet og for enden af arealet ved hver skelpæl. 

Pasning af planterne på grundejerforeningens side foretages kun af bestyrelsen.I en højde af 60-80 cm klippes planterne i højden i samarbejde med nr.23. Kun bestyrelsen varetager at fjerne planter.

  

Retningslinjer for frivilligt arbejde på kommunale grønne områder:

Der er kommet nye regler,der åbner op for, at man selv må foretage plejeopgaver på   kommunale grønne områder.

 Men man skal først indgå en nærmere aftale og vejledning fra Greve Kommune,   Vej og Landskab. Der må kun benyttes håndredskaber uden motor.Ved   henvendelse til kommunen vil I få en liste over de tilladte arbejdsopgaver.

 Bestyrelsen er ansvarlig for pleje af fællesarealet og henvendelse til kommunen   angående beplantning ved åen ud for fællesarealet.

                                                                                        

Kvier på marken ud for lige numre

Af sparemæssige grunde havde Greve Kommune besluttet ikke at udsætte dyr på kommunens arealer fra 2024, hvilket blev oplyst på generalforsamlingen  i foråret.

Bestyrelsen har siden arbejdet på at ændre budgettet for 2024-2027.

Med stor hjælp fra flere politikere og et grundigt høringssvar, som Grundejerforeningen Greve Strand er medunderskriver på, lykkedes det fortsat at få kvier på arealet langs Hundige Havnevej og dyrehold på andre naturområder i Greve.

Høringssvaret, som blev sendt til alle byrådsmedlemmer, kan ses her.

 

Bænkens dag

Søndag den 16.juni kl.14

Aflyses i regnvejr

Samtidig fejrer vi grundejerforeningens 80 års jubilæum.


Grundejerforeningen Solvænget, 2670 Greve
Mats Webdesign